|
Nyheder
13. februar: Vintertræning med Örn fra Efri-Gegnisholar frem mod World Cup. I øvrigt ligger nu nummer 2 blog på Hest-online, del 1 og 2. Blogsene vil indenfor nær fremtid være tilgængelige på hjemmesiden også (eller andetsteds). Information følger.
20. januar: Kurset den 24/1 er nu fuldt booket.
7. januar: Gik du glip af det første kursus? Da interessen for miniworkshoppen om målsætning har været stor, laver jeg nu endnu en aften – tirsdag d. 24.1 kl.19.00- ca. 21.45 for dig, der har lyst til at få gjorde dine mål mere specifikke. Prisen er igen 300,+ -moms pr. person. Tilmelding til fie@ishesten.dk senest d.19.1.2012 - Kurset er nu fuldt booket!
2. januar: Godt nytår til alle. Jeg blogger nu på hest-online.dk og første blog del 1 og 2 kan læses her. Tryk på 1 og 2 og du kommer direkte hen til de 2 blogs på www.hest-online.dk.
16.dec: Hvad er dit mål? En miniworkshop d. 5 januar for ambitiøse ryttere KURSET ER NU FULDT BOOKET
15.dec: Örnen er landet!
Så ankom Örn fra Efri-Gegnisholar endelig til Bannebjerg! I de næste par dage skal han lige have lov til at flytte ind og finde sig til rette i de nye omgivelser i Nordsjælland. Derefter starter træningen. Jeg ser frem til at starte arbejdet med ham og glæder mig til at lære ham bedre at kende.
1.dec: Nyt nyt nyt: Örn fra Efri-Gegnishólum. I den kommende sæson har jeg indgået et nyt og spændende samarbejde, hvor jeg skal ride top-femgængeren Örn fra Efri-Gegnishólum, ejet af Hanne Merser fra Stutteri Grasten. Han er en meget smidig hest med en fantastisk udstråling. Dejlig energi og masser af arbejdsglæde. Jeg glæder mig meget til at starte træningen med ham og forventer at få mange dejlige timer i sadlen på ham. Der hviler et stort pres på alle parter, da målet er VM 2013 i Berlin. Første mål er dog deltagelse i Worldcup 2012, hvor Örn jo er regerende 5-gangsmester fra 2011.
29.nov: Så har jeg været i England. Først et par dage i Edinburgh – en dejlig by med masser af historiske bygninger og shoppemuligheder. Edinburgh Castle var bestemt et besøg værd med sin flotte udsigt over byen, museer og imponerende bygninger. Vi så bla en gigantisk kanon der kunne skyde 150 kg tunge kanonkugler op til 3 km væk, de gamle fangekældre og smukt dekorerede bygninger, der har huset de skotske konger og dronninger. De næste par dage tilbragte vi hos Janice og Tim Hutchinson i Cumbria – i det nordlige England. Her arbejder Mathilde Krogh, som også var hos mig i sommer for at hjælpe med hestene. Et besøg hos Mathilde og ”the Hutcinsons” var derfor en kærkommen mulighed for at opleve England. Tim og Janice er en af få gårde i GB der avler og træner islandske heste. Deres gård ligger i en lang dal og fra hestenes græsfolde på toppen af dalsiden er der en fantastisk udsigt over hele området. De har både oval- og pasbane og Tim har lavet et meget langt ridespor med dejligt underlag i kanten af al deres jord. Vi fik fremvist al jorden og hestene i et meget specielt køretøj - en kloning mellem en golfvogn og en 4-hjulstrækker. Det fantastiske køretøj kan komme frem stort set over alt uden at sidde fast, selvom vand og mudder når næsten helt op over hjulene- og en uerfaren passager fra Danmark sidder med hjertet op i halsen af skræk for at køre fast midt på en engelsk dalside. Pyha – sikke en halsbrækkende køretur!
I forbindelse med besøget havde vi desuden aftalt at jeg skulle give lidt undervisning, så gårdens folk og nogle stykker fra området kunne få lidt input til deres videre træning. Det var sjovt at opleve , at man i England er optaget af mange af de samme strømninger som vi også er i Norden – fx både hestens og rytterens biomekanik ved træning. Vi fik desuden også lejlighed til at opleve akupressur på heste, grundigt præsenteret og forklaret af en uddannet akupressør, der desuden selv har et par islandske heste. Tak til Janice, Tim, Mathilde og (tyske) Eva for et par interessante og hyggelige dage!
15. nov: Så har jeg været til ISES og FEIF-konference i Holland i kombination med Global dressage forum. Det var meget spændende. Sidst i november tager jeg til England og underviser, og vil skrive lidt fra herfra.
20.september: Victoria (e. Hrýnjandi) er netop blevet kåret i Tyskland med bla. 8 for tölt og trav. I alt 7.82. Planen er at hun skal genfremstilles til foråret.
20.september: Med nogen forsinkelse kommer sponsor Jim sadelmagers logo nu på hjemmesiden. Bedre sent end aldrig.
4. august: Nökkvi gik sit til dato bedste 4-gangsprogam til 6.60, hvilket rakte til en 30. plads midt i feltet. Jeg ved endnu ikke hvordan jeg ligger i kombinationen. Nu ser jeg frem mod T2-finale søndag!
2. august: Alt mere end vel her. Udtagelse på 7.97 var nok til en A-finaleplads lige efter Samantha som red 8.27. Ligger nu på en fjerdeplads i udtagelsen.
31.juli: Alt vel - vi er kommet godt frem og Nökkvi er så småt ved at falde til. Vi går meget frem og tilbage mellem baner stalde biler og camp, så vi får rørt benene. Men her er mange fine heste og en afslappet stemning!
26. juli: Nu er VM lige om hjørnet og i den forbindelse vil jeg gerne takke mine sponsorer, som har gjort det muligt for mig at deltage. Mange tak til:
Islandshesteklubben Dyrdilmyri, Tisvilde
Shaila Media, Lexington, USA.
Meier Installation, Helsingør
Hørsholm Hestepraksis, Fredensborg
Sadelmager Jim, Fredensborg (www.Jimssadelmageri.com)
Rådvad Smedie v/Rasmus Bugge, Lyngby
7. juli: Sponsoraftaler har været mere end kærkomne, for at kunne betale bare lidt af de ca. 30.000,- som det koster at deltage i VM. Logo/navne vil blive vist på hjemmesiden snarest. Der er dog lang vej endnu, og skulle du have lyst til at støtte os er alle bidrag store som små meget velkomne.
4.juli: DM: Udtagelseskarakter: 8. Danmarksmester i T2 og udtaget til landsholdet. Sóldís blev nr 3 til DM og løb sin hidtil bedste tid: 7.81 sek i speedpas!!.
20. juni: Så kom det sidste føl! Katla har i dag folet et dejligt rødt hoppeføl med en lille stjerne. Føllet er efter Glymur. Den er kvik og løber allerede frisk rundt. Dejligt med en hoppe efter Katla, der de sidste 3 år ellers har leveret hingste.
17.juni: Udtagelses karakterer Nökkvi i T.2: 7.93. Det er personlig rekord for en udtagelse! I finalen red vi 7.96, en forbedring fra Kjarni-stævnet, hvor jeg red 7.88 i finalen. Dejlig weekend og skønt, at der kom så mange tilskuere – det giver altså en helt særlig stemning at ride for så mange mennesker! I øvrigt en stor tak til alle Jer der holdt med mig – det kan mærkes helt ind på banen!
Sóldís løb stærkt i weekenden – vi var bare ikke helt enige om gangarten. Det hjalp, da jeg fik givet hende lettere klokker på. Hun har forbedret sin tölt og galop i den daglige træning og kan derfor ikke gå med de klokker hun plejer (de er så blevet for tunge), så der skulle nogle lettere til. Så blev jeg så klog. Nu sigter vi mod DM på Hedeland i starten af juli.
10. juni: Der er kommet en prisjustering på sadlerne fra Equipe, så de er faldet i pris og koster nu:
Emporio: 15.600,- Ice dobbeltklap: 19.440,- Ice mono. 20.320,- OBS: Der er desuden en ny model på trapperne særligt velegnet til korte heste og med øget frihed til hestens skuldre. Kvaliteten er som vanligt i højsædet og sadlen laves på mål specielt til dig og din hest. Pris 20.000,-
10. juni: Thórdís fra nord er solgt til Tine Terkildsen i Fredensborg. Thórdís er efter Glampi-sønnen Hágangur fra Narfastödum og Thórhildur f. Efri-Bru. Thordis er kåret med i alt: 8,07: Bygning: 8,19, rideegenskaber: 7,99. (Tölt: 8,5, trav 8,0, pas 5,5, galop 8,5, vilje og sind 8,5,form under rytter 8,5 og skridt 7,0)
Tillykke til Tine med denne dejlige superhoppe!
31. maj: Weekendens Kjarni WRL-stævne på Nørregaard gik super godt: Vandt speedpassen på Soldis frän Wreta med tiden: 7,92 sek – dermed har Sóldís og jeg nået vores første store mål – at komme under 8 sek i speedpas. Blev nr. 2 i T.2 med 7.88 point. Nökkvi var rigtig veloplagt i finalen søndag efter at have gået en ok udtagelse fredag i regnvejr (7,37). Jeg er især tilfreds med vores præstation i det valgfrie tempo, hvor vi bla scorede to 9-taller. Nu ser vi frem mod pinsestævnet (igen) på Nørregaard om halvanden uge.
16. maj: Kúnst f. nord 8.09 (som stutteri Nord ejer sammen med Lise Petersen) foler sit første føl. En yndig hoppe efter Hnokki f. Felskot. Tillykke til Lise, som ejer dette dejlige føl. Hermed er Hekla f. Midsitju – stutteriets stamhoppe, blevet oldemor for første gang i lige hoppe linje.
15. maj: En af stutteri Nords ”gamle” hingste Hrynjandi f. Hreppholum imponerer igen med de gode afkom! Tigull f. Kleiva efter Hrynjandi f. Hreppholum, er netop blevet kåret med ialt 8,39 (8,70 for bygning og 8,19 for rideegenskaber, herunder blandt andet 10 for arbejdstölt og galop) Tigulls mor kom her på stutteri Nord til bedækning et af de år, hvor vi ejede Hrynjandi (sammen med Jóhann Skulason) og Hrynjandi stod til bedækningstjeneste her. Vi har selv 4 meget lovende afkom efter Hrynjandi i ridning nu.
14. maj: Jeg og Nökkvi rider Elitestævne i Hundested og rider til 7.77 i T.2 udtagelse. Valgte dog at spare Nökkvi for finalen, da der endnu er en lang konkurrencesæson forude. Til gengæld kunne Sóldís så komme med i pasdiciplinerne søndag til elitestævnet. Her vandt vi både Stilpas (med point 7,17) og speedpas i tiden 8,23 sek. Soldis bedste tid på 100 m pas er faktisk fra stilpassen i går hvor hun løb på 8.08 sek.
8. maj: Har netop haft 2.del af coaching-ridekurset og det forløb rigtig godt. Efter deltagernes fine feedback planlægger jeg bestemt at lave flere af disse kurser. Datoer kommer senere. Har desuden været ude og opdatere mit ”stævne-outfit”, så jeg nu er klar til sæsonen. Jeg fandt nogle rigtig lækre ting hos Rytterstuen i Ordrup.
7. maj: Glymur har fået en bror kåret på Island (samme mor) – Glæda f. Árgerdi. Dette er Glædas 5. kårede afkom – og alle er i 1.kl, de fleste er 4-gængere, så hun er virkelig en god avlshoppe!. Gangster er kåret med: Byg: 8,11 Rid: 8,06.
(Tölt: 8,5, Trav: 9,0, Galop: 9,0, Vilje og sind: 9,0, Form under rytter: 8,5)
2. maj: Jeg medvirker i en artikel om stævne-nerver i det seneste nummer af Magasinet Hest. Få gode tips!
2. maj: Köllun er nu kåret med totalt 8,21 med blandt andet 8,5 for tölt, 8,5 for trav og 8 for pas. Köllun er nu den højest kårede hoppe på Stutteri Nord. Bygning: 8,11 og rideegenskaber: 8,28. I alt 8,21.
18. april: Emilie von Barnekow lånte Thórdís i weekenden til ungdomsstævnet på Nørregård. Hun kom i 2 A-finaler og blev nr. 4 i både 4.2 og T.3. Fint klaret af Emilie, der kun har redet Thórdís 4 gange inden stævnet.
15. april: Skal i en længere periode være ambassadør for et nyt infrarødt varmepanel til heste. Det bliver spændende at teste på mine konkurrenceheste.
Har afholdt det første coachingseminar, som gik super godt, så der vil komme flere af slagsen, hold øje med hjemmesiden!
14. april: Köllun er på vej til kåring i Herning om få uger.
6. april: Indsigt, inspiration og udvikling for ryttere: Jeg er i gang med at lave en ny seperat hjemmeside og vil tilbyde workshops, foredrag og én til én coaching her. Der følger mere info snarest.
6. april: Dyrdilmyris drive-in: Thordis gik til 6,17 i både T.1 og 4.1, hvilket rakte til en 2.plads i T.1 og 4. plads i 4.1. Nökkvi gik 7,33 i T.2, hvilket var en fin start på sæsonen. Alt i alt et godt stævne med tilfredsstillende resultater. Vejret var dejligt, banen god og stemning fin blandt deltagere og publikum.
17. marts: Köllun er under forberedelse til ny kåring til foråret. Hun er allerede kåret i 1. første klasse. Kåret 8.07. bygning: 8.01 og rid. 8.11. Köllun er fra 2004.
14. marts: Flere ambassadøraftaler på vej, blandt andet elektromagnetterapi-apparat og et varmepanel med infrarød varme til heste, som begge stilles til rådighed for en længere periode. Begge apparater har en dokumenteret effekt specifikt på øget blodgennemstrømning, stofskifte - og stimulering af celleudvikling hos mennesker og dyr.
7. marts: Jeg har netop indgået en sponsoraftale med foderfirmaet Pavo.
5. marts: Hekla valgte at fole sit andet røde hoppeføl efter Glymur, alt imens jeg holdt avlsforedrag. Stort tillykke til Tine Terkildsen, som allerede er den heldige ejer af dette utrolig smukke og fint byggede Hekla-afkom.
3. marts: Læs de nye testimonials under 'Bedækning'.
27. februar: Som noget helt nyt tilbyder jeg en ny service for mine kunder som har købt bedækninger ved mine hingste eller heste fra Stutteri Nord. Du kan få din hest eksponeret her på min hjemmeside, hvis du sender en kort tekst med afstamning, pris og billede. Send venligst til sas(at)landbrugsmedierne.dk.
27. februar: World Cup veloverstået. Nökkvi og jeg kom ind på en delt tredjeplads i T2. Da Glymur desværre var halt, tog jeg Köllun med i 5.1, så hun fik afprøvet at gå en svær klasse.
13: februar: Jeg har lige haft Thórdís fra Nord med til endags-stævne på Bartahus i 4.1. Hun kom ind på en fjerdeplads med 5,70 med 6 for både langsom og hurtig tölt. Thórdís er, udover at være en super konkurrencehoppe, også til salg.
31.januar: Glymur er i fuld træning til World Cup - se nye træningsbilleder i Glymurs eget galleri her på hjemmesiden!
26. januar: Eksamen er vel overstået, så nu kan jeg også kalde mig certificeret coach fra Manning Inspire. (Sofia Manning).
I øvrigt deltager jeg i temadagen om avlsudvælgelse: Her vil jeg sammen med DV-avler Per Springborg, Dorte Rasmussen og Jens Iversen komme ind på: Hvad er en god hoppe til avl? Hvordan vurderer og selekterer du dit hoppe-avlsmateriale - og ikke mindst matcher det til den rigtige hingst? Det foregår lørdag den 5. marts 2011 kl. 10.00 i Metro Therms konferencelokaler, Rundinsvej 55, 3200 Helsinge.
8. januar: Godt nytår til alle herfra Nordhest. Jeg er nu i fuld gang med alle 3 hingste og planen er at både Nökkvi og Glymur skal deltage i World Cup om få uger. Glymur er tilmeldt 5-gang.
9. november: Søger du noget helt særligt? Jeg har i øjeblikket enkelte unge vallaker og 1.kl. kårede heste til salg – alle med 1.kl forældre og topresultater bag sig. Blandt andet afkom efter Hekla (har pt. hele 4 1. klasses afkom og er eliteafkomspræmieret) og Katla (har pt. 2 1. klasses afkom) Se mere under salgsheste!
Ring til Fie for nærmere information. Tlf 40798494.
14. oktober: Jeg har haft besøg fra Equipe-fabrikkens sadelmagere i mandags. De er nu gået i gang med at lave en sadel efter mine og Eva-Karin Bengtsons anvisninger. Det var meget lærerigt og vildt spændende at få lov til at være med til at skabe en sadel!! Der kommer sandsynligvis 2 sadler. Så nu venter vi spændte på demo-sadlerne. Desværre kunne de ikke sige noget om, hvornår de nye modeller vil være klar i handelen.
14. oktober: Så blev hingsteføllet Stari fra Rohan (e. Nökkvi fra Ryethøj og Litla fra Rivendale ) nummer to til Nordsjællands følshow med 3,18 point med blandt andet 3,5 for front, form og udstråling!
Köllun, 6 år efter Katla fra Ryethøj er nu kåret i 1. klasse med 8,01 for bygning og 8,11 for rideegenskaber. I alt 8,07! Udover Kunst, er det således det andet afkom efter Katla, som bliver kåret i 1. klasse.
September: Fie og Sóldís frän Wreta opnåede en førsteplads ( 7,26 i PP1) i Stilpas til DM i Gædingekeppni og en flot andenplads i Speedpas (8,73").
August: Hurra! Flot sølv til Fie til Nordiske Mesterskaber i Finland og en B-finaleplads i firgang. Fie opnåede 7.33 i udtagelsen, førte komfortabelt og endte med hele 7,46 i A-finalen, kun 0,04 fra guldmedaljen, som svenskerne desværre løb med.
Juli: Så blev Fie og Nökkvi igen Danmarksmestre i T2 med en suveræn sejr på 7.96! Det er tredje gang! Om få uger skal Nökkvi og Fie igen forsvare de danske farver til NM i Finland. Fie kvalificerede sig i øvrigt også til en B-finaleplads i firgang, men valgte at spare ham til den sikre finalesejr i T2.
Juni: Hapunktur er far til flere føl i år, blandt andet et meget fint velrejst hoppeføl, ejet af Jane Simonsen.
Fie og Nökkvi deltager i DM på Birkegaarden i T2 og firgang og har desuden pashoppen Sóldís frän Wreta med i P.2, PP.1.
Nökkvi fik 7.57 i Náttfaris Elitestævne i T2 udtagelsen.
Pinsestævne, Nørregaard: Glymur kom ind på henholdsvis en flot 4. plads i A-finalen i T1 og en 5. plads i 5.1. Nökkvi fik en suveræn finalesejr i T2 med 7.63. Han viste ikke helt topform i udtagelseskaraktererne, men kom stærkt igen i finalen. Nökkvi var i øvrigt også kvalificeret til en B-finale i firgang.
Kunst fra Nord deltog også i både T2 og femgang og kom i begge B-finaler. Alt i alt 6 finalepladser, to til hver hest!
Maj 2010: Så er der kommet føl efter henholdsvis Hekla og Glymur og Hrauna og Glymur, begge fine, langbenede hopper! Hrauna er solgt, men uden hoppeføllet. Hekla er just konstateret drægtig igen med Glymur.
Første kårede afkom efter Katla kom i 1. klasse, til aprilkåringen i Herning : Kúnst f. Nord: Afstamning: F: Depill f. Vótmula – hæderspræmie for afkom ff: Baldur f. Bakka
M Katla f. Ryethøj 8.09 mf: Spuni f. Midsitju mm: Hekla f. Ryethøj
BLUP 115
i alt 7.93 for bygning.
8.20 for rideegenskaber.
Totalt: 8.09
De største begivenheder i 2009 var uomtvisteligt Heklas elite afkomskåring, Hápúnkturs 1. klasses kåring og deltagelse i T2 til VM i Schweiz med Nökkvi fra Ryethøj. |